Ehandel og store kapitalkrav påvirker kundeloyaliteten

De store kapitalkrav, der er forbundet med at udvikle og starte nethandel, spiller en vigtig strategisk rolle, idet de skaber adgangsbarriere (Spence [1979]), og giver de første operatører af et e-marked en fordel. (Fundeberg og Tirole [1983 & 1985]) De første virksomheder kan ved at investere stort i starten og ved efterfølgende fortsat at investere afholde konkurrenter fra at gå ind på et marked. (Bernheim [1984]) Denne form for strategisk investering kan være fordelagtig, hvis de underlæggende stordriftsfordele kan bære det. Samtidigt er denne strategi mest fordelagtig for allerede etablerede virksomheder(Coursey et. al.[1984]). Arvan [1986] siger yderligere, at usikkerheden, omkring teknologi og efterspørgsel også indvirker på om strategisk investering, kan bruges som strategi.

Usikkerheden omkring størrelsen på et marked kan få konkurrerende nethandel til at tilbyde flere systemer, end markedet kan bære. I det tilfælde vil det enten medfører en konsolidering i markedet, eller der vil opstå en udmattelseskrig mellem konkurrerende nethandel.

Switching cost i ehandel og nethandel

Virksomheder, der bruger nethandel, står typisk overfor store teknologiske og organisatoriske omkostninger, hvis de beslutter at skifte til et alternativt system. Flere forfattere behandler de strategiske implikationer ved swiching costs. (Farrell [1987], Farrell og Shapiro [1987], Klemperer [1986], Klemperer [1987a], Klemperer [1987b] og von Weizsaker [1984])

Dette påvirker også kundeloyaliteten - Det kræver også en søgeords strategi at bruge den rigtige søgemaskineoptimering især når det meste i ehandel forgår på russisk, polsk, portugisisk, persisk, eller Pashto.

Analytiske modeller af switching costs forudsiger, at de første på et marked hurtigt vil prøve at opbygge en kundebase, der er fastlåst til denne leverandør, og som efterfølgende kan udnyttes. Det betyder reelt, at e-markedet gør det besværligt og omkostningsfuldt at skifte e-marked. Hvis Porters 5-forces anvendes, så vil det betyde, at man øger entry costs for konkurrenter. McFarlan [1984] antager, at jo større investeringer i hardware, software, træning og organisatoriske ændringer, der er foretaget, jo større vil konkurrencen være for at rekruttere de virksomheder, der endnu ikke er på et e-marked. Samtidigt siger han også, at teknologien udvander muligheden for at skabe vedvarende fordele. Dette gælder også for de første på et marked.

Netværksfordele for virksomheder i nethandel

Nethandel, der har et stort antal medvirkende virksomheder skaber værdi for deres kunder, som en funktion af antallet af samarbejdspartner, de kan tilbyde til nye kunder. Det betyder, at jo større mængde information, der er til rådighed, jo større værdi kan e-markedet tilbyde de virksomheder, der vælger at samarbejde. Disse netværksfordele er primært forbeholdt de første operatører på et marked, fordi de har størst mulighed for at opbygge en stor kundebase. (Katz og Shapiro [1985]) Dette forudsætter, at teknologien ikke udvikler sig på en måde, der straffer de første eller fjerner barriererne mellem systemer. Hvis det er tilfældet, vil det snarere være en fordel at vente. Faren består i, at det ikke er muligt at forudsige præcist, hvilke systemer, der vil kunne klare sig i fremtiden, og derfor beror afgørelsen på et skøn.

Dette påvirker også kundeloyaliteten - Det kræver også en søgemaskineoptimerings strategi at bruge den rigtige søgemaskineoptimering især når det meste i ehandel forgår på albansk, hindi, urdu, japansk og kroatisk.

Netværksfordele kan sammen med switching costs forstærke hinanden og derved forstærke fordelen ved at være først og dermed den fordel, der ligger i at være aggressiv på markedet. Netværksfordele gør også e-markedet interessant for nye virksomheder og brugere, idet de meget hurtigt får adgang til en omfattende kundebase. Dette er afgørende jf. den tidligere diskussion af switching costs. Et marked, der er så omfattende, at det virker som det eneste alternativ, vil have opnået en form for kritisk masse, hvor størrelsen virker som en selvforstærkende faktor til at gøre e-markedet endnu større. E-markedet vil derefter have lettere ved at tiltrække nye kunder og fastholde de eksisterende kunder.

  • Share/Bookmark
Posted in Loyalitet, ehandel, kundeloyalitet, nethandel | Tagged , , , , , , | Comments Off

Ehandel, nethandel, kundeloyalitet og markedsmagt

Det er vigtigt at se på ejerstrukturen i et givet e-marked for at forstå, hvilke kræfter, der ligger bag ved. Det blev vist i tidligere afsnit, at det er købere, der umiddelbart har mest glæde af at benytte et e-marked på grund af mindre søgeomkostninger, og den deraf følgende reduktion i sælgers profit og markedsmagt. Med den teknologiske udvikling er der stort set ikke nogen brancher, hvor det ikke er muligt at drive et e-marked. Sælgere vil på langt sigt miste en del af den markedsmagt, som de før havde i kraft af deres viden om markedet. Denne viden bliver tilgængelige for alle parter på e-markedet, og kan derfor ikke anvendes til at opnå overnormal profit. Hvis man ser på sælgere som en gruppe, så vil der ikke være nogen af dem, der har incitament til at starte et e-marked, men enkeltvis kunne det være interessant for sælgerne, idet de så kan substituere profit på produkterne med en indtægt fra e-markedet. Dette kan være en årsag til at sælgerne, på trods af den negative påvirkning på profitten, ønsker at medvirke. Ved at medvirke til at oprette e-markedet har sælgerne mulighed for at fokusere på en strategi, der fremhæver produktegenskaber frem for prisinformation. Kunder vil så bruge systemet til at finde de bedste produkter i markedet, og sælgerne kan til en vis grad beskytte deres priser. Køberne har samme incitament til at starte et e-marked, som sælgerne har for ikke at starte et. Køberne vil gerne have information om produkt og pris til brug for en sammenligning.

Ovennævnte fokuserer primært på den indflydelse et e-marked har på markedspriser og profit. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt vil enhver reduktion i profit være en effektivitetsforbedring. Disse effektivitetsforbedringer kan oversættes til profit for den part, der leverer servicen, derfor vil der med stor sandsynlighed opstå et marked for effektivitetsforbedringer. Dette marked kan varetages af 3. part, og så vil der opstå en konkurrencesituation, hvor 3. part prøver at overtage en funktion, som virksomhederne selv tidligere har stået for. Mikroøkonomisk teori siger, at virksomheder i konkurrencesituationer ikke har nogen overnormal profit. Overnormal profit kan skabes, også i konkurrencesituationer, hvis der er asymmetrisk information, adgangsbarrierer eller teknologiske innovationer, der besværliggører kopiering.

Dette påvirker også kundeloyaliteten - Det kræver også en søgeoptimering at bruge den rigtige søgemaskineoptimering især når det meste i ehandel forgår på kinesisk, finsk, brasiliansk, Færøsk eller dansk.

I forbindelse med nethandel er der 3 karakteristika, der gør, at de første (first movers) på et givet marked vil opnå en konkurrencemæssig fordel.

  1. Store kapitalkrav der medfører stor- og samdriftsfordele.
  2. Swiching costs – omkostninger forbundet med skift mellem nethandel.
  3. Netværks eksternaliteter.

Disse vil blive behandlet enkeltvis i det efterfølgende.

  • Share/Bookmark
Posted in Teori om ehandel, ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , | Comments Off

Hvad er ehandel – Specialvarer

Nogle få markeder består af standardvarer, mens langt de fleste består af varer, der er tilpasset en given situation. Sådanne hetrogene markeder består typisk af en mængde forskellige varer med forskellige karrakteristika og priser. Derfor stiger søgeomkostningerne i disse markeder, køberen skal tage både prisen og egenskaberne med i overvejelserne. Det er tidligere nævnt, at nethandel på et marked for specialvarer vil føre til konkurrence på prisen og reducere sælgerens markedsmagt. Ved at sænke søgeomkostningerne for køberen og gøre det nemmere at finde produkter, der matcher behovet, kan der skabes en samfundsgevinst. Hvis søgeomkostningerne kommer langt nok ned, vil det være muligt at lave en analyse af alle produkter på markedet, og derved finde en social optimal løsning. Set fra et samfundsmæssigt synspunkt, er nethandel optimale, så længe deres produktionsomkostninger er mindre end samfundsgevinsten.

Normalt siger nationaløkonomisk teori, at mange konkurrenter i et marked er synonym med en fri konkurrence situation. Hvis der imidlertid ikke er fri eller nem adgang til information om alle konkurrenter, betyder det ikke at mange konkurrenter sikrer fri konkurrence. Dette kan fx gøre sig gældende på markedet for hushandler, hvor man reelt ikke kan se, hvad man betaler for før handlen er gennemført.

Specialvarer påvirker også kundetilfredshed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på svensk, italiensk, tysk, thai, tyrkisk og arabisk.

Konklussionen må være, at uoptimale markedsforhold, i forhold til Pareto efficiens, forværres når omkostningerne til at skaffe information om et produkt eller service er høj. Netop disse omkostninger er høje ved komplekse, special produkter. Hvis dette har ført til, at der er opstået en hierarkisk markedsopbygning, vil nethandel skabe et øget fokus på markedet som det optimale, præcis som Malone et al [1987] forudsagde.

  • Share/Bookmark
Posted in ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , , , , | Comments Off

Hvad er ehandel – standard varer

Definitionen på en standard vare er, at den er identisk blandt mange sælgere. Typiske eksempler er guld og korn, men også eksempelvis A4-størrelse papir kan være en standardvare. Købere vil typisk vælge den sælger, der tilbyder den mindste samlede omkostning, dvs. inklusiv søgeomkostninger, transport og andre lignende omkostninger. Standardvarer og markedet for disse er relative simpelt, idet der ikke er så mange ukendte variable. Dette betyder, at de kan anvendes til at studere effekten på markedet ved introduktionen af nethandel, der reducere den marginale søgeomkostning ganske betragteligt. Antagelsen er, at nethandel vil destabilisere de gældende monopollignende tilstande, og reducere sælgerprofitten, og øger købervelfærden.

Simpel økonomisk teori antager, at køber har fuld information om alle sælgeres priser, både i perfekt konkurrence og i monopol situationer. Dette fører til én markedspris og fjerner derved incentivet til at sammenligne priser. Stigler [1961] undersøgte, hvordan virksomheder og markeder opfører sig, når de ikke har perfekt information. I forbindelse med søgeomkostninger viste Rothschild [1974], at virksomheder vil søge så længe, at den forventede gevinst ved at søge én gang mere, er lig med omkostningen ved at foretage denne søgning.

Konklussionen må være, at søgeomkostningerne har følgende egenskaber.

  1. Sælger prisen falder i takt med at søgeomkostningen falder.
  2. Omfanget af søgningen stiger i takt med at søgeomkostningerne falder.
  3. Omfanget af søgningen stiger i takt med at prisspredningen blandt sælgere stiger.
  4. Ceteris parabus, når prisspredningen stiger, falder køberens samlede omkostninger.

Disse fokuserer udelukkende på købers side af markedet, hvilket giver god mening, idet sælgere i en konkurrencesituation vil kræve samme pris. Søgeomkostningerne, som køberne udsættes for, tillader sælgerne at fastholde priser, der er højere end ligevægten – priser, der er væsentligt højere end deres marginale omkostninger. Hvis sælgerne er klar over, at der er søgeomkostninger, så vil de sætte prisen over deres marginale omkostninger, udfra en betragtning om, at kunderne ikke vil tage omkostningerne ved endnu en søgning. Dette fænomen gør sig gældende selv ved ganske små søgeomkostninger.

Standardvarer påvirker også kundelønsomhed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

I takt med at købers søgeomkostninger falder, bliver det vanskeligt for sælgeren at fastholde høje priser. Resultatet af lavere søgeomkostninger bliver derfor en reduktion i velfærdstabet. Dette skyldes to ting: Først anvendes der færre ressourcer på ikke-produktiv søgning, dernæst sker der en reduktion i de ineffektiviteter, der typisk er i forbindelse med monopolistiske markeder. Lavere priser vil medføre en omfordeling af værdi fra sælgere til købere, markeder der øger informationen og sænker priserne, kan derfor ud fra et samfundsmæssigt synspunkt siges at være tilrådelige så længe velfærdsgevinsten er større end den omkostning, der er forbundet med driften.

  • Share/Bookmark
Posted in ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , , | Comments Off

Hvad er ehandel – en økonomisk analyse

For at kunne anvende økonomisk teori på nethandel er det nødvendigt at se på, hvilke karakteristika, der adskiller nethandel fra andre former for kapital investeringer.

Nethandel påvirker også kundelønsomhed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

Følgende 5 påstande kan forklare, i et økonomisk perspektiv, de strategiske implikationer for strukturen og efficiensen i et marked. Disse 5 punkter er en del af de implicitte antagelser, der ligger til grund for dataindsamlingen.

  1. Et e-marked kan reducere kunders omkostninger ved at indsamle informationer om priser og tilgængeligheden af varer fra alternative leverandører og visa versa.

Denne omkostningsreduktion vil påvirke den monopolstatus kunder eller leverandører måtte have. Yderligere vil efficiensen i markedet i forbindelse med søgeomkostninger blive markant forbedret.

  1. Fordelene ved at være på et e-marked øges i takt med at antallet af brugere stiger.

Dette fænomen er også kendt som Metcalfs lov, der siger, at værdien af et netværk, stiger ekspotentielt med antallet af brugere. Kats og Shapiro [1985] taler om netværkseksternaliteter og om, hvordan disse påvirker introduktionen og adoptionen af yderligere nethandel, der tænkes her primært på situationer, hvor first movers har en signifikant fordel. Dette leder til punkt 3.

  1. Nethandel kan påføre de medvirkende virksomheder markante switching cost.

Nethandel kræver i visse tilfælde store investeringer i fysiske systemer, træning og organisatoriske ændringer. Disse investeringer må betragtes som værende tabt, hvis virksomheden beslutter at ende samarbejdet med e-markedet. Konkurrende nethandel kan blive nød til at kompensere kunder for at skifte til deres markedsplads.

  1. Nethandel kræver typisk store kapitalinvesteringer og tilbyder stor- og samdriftsfordele.

Nethandel kræver typisk store initialinvesteringer i form af hardware, udvikling og implementering, mens omkostningen pr gennemført transaktion vil være ganske lille, hvilket fører til ganske betydelige stordriftsfordele. I forbindelsen med udviklingen vil der både på de teknologiske områder og blandt de menneskelig ressourcer opstå en ekspertise, der kan anvendes på tværs af systemer, hvilket fører til samdriftsfordele.

  1. Der er stor usikkerhed knyttet til de reelle fordele ved at blive en del af et e-marked.

Da e-markedkonceptet er relativt nyt, findes der ikke så mange historiske data, der kan underbygge salgstalerne og de positive forudsigelser. Virksomheder kan vælge en passiv strategi for at se, om det bliver en succes eller ej. Det kan være meget vanskeligt at forudsige, hvordan en given organisation vil reagere, når virksomheden begynder at benytte et e-marked. Virksomheder kan være tvunget til at være på e-markedet, fordi det er standarden i deres industri.

Det kan konkluderes, at disse fem punkters strategiske værdi alle er underlagt konkurrenters handlinger og teknologiske udviklinger. Der kan forekomme situationer, hvor udviklingen i teknologi går så stærkt, at det ikke er muligt at lave en barriere i form af switching costs. Punkterne dækker potentialet i et e-marked, dette er dog ikke ensbetydende med, at de kun gælder for nethandel. Reduktionen af søgeomkostninger er den enkelt faktor, der er mest signifikant for nethandel, mens specielt de to sidste vil være mere universelt gældende også for andre IT-investeringer.

Dette påvirker også kundetilfredshed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på svensk, italiensk, tysk, thai, tyrkisk og arabisk.

De næste to afsnit vil behandle standard(commodity) og special(differentiated) produkter, hvorefter analysen vil fokusere på de strategiske implikationer af de tre identificerede karakteristika, store kapital investeringer, netværkseksternaliteter og switching cost.

  • Share/Bookmark
Posted in ehandel | Tagged , , , , , , , , , , , | Comments Off

Nethandel og ehandel som strategi

Barrett og Konsynski [1982] bruger termen ”interorganizational information systems” til at beskrive systemer der, på tværs af organisationer, bruges til at binde en eller flere virksomheder sammen med deres leverandører og/eller købere.

Dette påvirker også kundetilfredshed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på svensk, italiensk, tysk, thai, tyrkisk og arabisk.

Et e-marked er et interorganisatorisk informationssystem, der tillader de medvirkende virksomheder at udveksle information omkring pris, produktspecifikationer og tilgængeligheden af produktet. Virksomheden, der muliggøre dette, bliver betegnet mellemhandleren (intermediary), det kan være en køber, en sælger, en uafhængig 3. part eller et konsortium af virksomheder. Malone et al. [1987] bruger betegnelsen ”elektronic market” om den governance mekanisme, der er tilstede, i nærværende afhandling anvendes udtrykket med et smallere systemorienteret fokus.

Som senere afsnit vil vise, er den omkostning, som køberen påtager sig ved at indhente information omkring priser og produktspecifikationer årsag til, at sælgere kan opnå monopolistiske profitter, også på markeder hvor der er konkurrence. Dette skaber ’inefficiencies’ i fordelingen af økonomiske ressourcer og medfører samfundsmæssige tab. Nethandel kræver store initiale investeringer, men fordelen kan komme i forbindelse med, at de marginale omkostninger i forbindelse med interorganisatorisk koordinering bliver reduceret, yderligere skulle systemerne være i stand til at håndtere store transaktionsmængder. Nethandels ”cost/performance” vil med andre ord være markant bedre end markeder, hvor der ikke anvendes ”interorganizational information systems” Dette forstærkes yderligere af, at forfattere som Malone et al [1987] forventer at informations teknologi medføre en i højere grad markedsbaseret governance struktur snarere end en hierarkisk.

Dette påvirker også kundelønsomhed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

Nethandels primære rolle er at bringe køber og sælger sammen, men der er ingen tvivl om, at når først relationen mellem de to er opstået, så kan et sådan system anvendes til at pleje denne relation. Umiddelbart er det køber, der har mest glæde ved nethandel, da det er sælger, der må fjerne profitten. Dette kan være et argument for at sælgere ønsker at modarbejde et e-marked initiativ.

  • Share/Bookmark
Posted in Teori om ehandel, ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , | Comments Off

Strategisk analyse af nethandel og ehandel

Simpel økonomiske teori antager, at købere uden omkostninger kan opnå fuld information omkring priser og produkttilbud, som sælgere bringer på markedet. Denne antagelse ligger til grund for billedet af, at prissætningen i et marked med fuld konkurrence vil konvergere mod et optimum. I situationer med oligopol vil det medføre, at sælgere ikke har mulighed for at holde prisen over marginalomkostningerne, og vil derfor ikke kunne opnå profit, også kendt som Bertrand ligevægt. Der er ikke stor uenighed om, at antagelsen om fuldkommen information i bedste fald er en urealistisk simplicifering, men samtidigt er der enighed om, at forskelle i pris baseret på reklame og tilgængeligheden af produktinformation, er en vigtig økonomisk faktor.

  • Hvad er fordelene ved et e-marked?
  • Hvilke strategiske muligheder har de involverede parter?
  • Hvad er den mest sandsynlige strategiske opførsel?

Disse punkter er allerede blevet behandlet i informationssystem litteraturen(Cash og Konsynski [1985])

Dette påvirker også kundelønsomhed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

Denne afhandling behandler primært nethandel, der formidler ikke-strategiske varer. Der skelnes mellem standardvarer(commodity markets) og specialvarer (differentiated markets). Hvor standardvarer typisk vil sige råvarer og standardiserede produkter som papir og transport. Specialvarerne henviser til den gruppe af varer, hvor ikke kun prisen differentierer dem, men også karakteristika. Søgeprocessen bliver påvirket af antallet af parametre, der skal søges på, parametre som geografisk placering, brand og service er alle nogle, der ud over pris er med til at hæve søgeomkostningerne. Også disse markeder vil kunne få en fordel af at benytte nethandel, idet de mindre omkostninger vil kunne retfærdiggøre en længere søgeproces. Denne kategori vil ikke blive behandlet specifikt i det følgende, men den gennemgåede teori lader sig direkte overføre til specialvarer.

  • Share/Bookmark
Posted in ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , , , | Comments Off

Opsummering af netværksteorien for ehandel og nethandel med fokus på kundeloyalitet

Opblomstringen af netværksøkonomien har ført til en situation, hvor konkurrencen ikke så meget er mellem enkelt virksomheder, men mellem netværk af virksomheder, der samarbejder. Moore [1993, 1997] kalder disse økosystemer af virksomheder. Sådanne økosystemer kræver effektiv koordinering mellem virksomheder. Ehandel er ganske afgørende for at denne form for samarbejde kan foregå. Ehandel og nethandel gør det muligt at udvikle en ny form organisation, der kan udnytte alle de fordele, der ligger i netværket.

Nethandel opfordre til at øge koncentrationen på kernekompetencer og kernekapabiliteter, og benytte informationen, der således samles i denne virksomhed til at skabe yderligere profit. Virksomheder kan, ved at samarbejde i netværk og fokusere på egne kernekompetencer, opnå både stordrifts- og samdriftsfordele. Nethandel bliver derfor et samlingspunkt for kundeinformation. E-markedet kontrollerer informationen, og for at få glæde af den, er det nødvendigt at medvirke, hvilket fører til, at der opstår yderligere fordele i kraft af det større antal brugere.

Differentierede værdisystemer med nøje udvalgte partnere og værdistrukturer kan give en konkurrencemæssig fordel. Det forudsætter dog, at der sker en markant holdningsændring til nethandel, og den strategi det er nødvendigt at følge på et sådan marked.

Dette påvirker også kundelønsomhed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

Virksomheder kan, ved at benytte sig af differentierede værdisystemer, redefinere hele værdikæder og muligvis hele industrier. Det er derfor afgørende for virksomheder, at de gør sig deres strategiske position klar, og at de har en strategi for at håndtere partnere. Positioneringen af virksomheden i værdisystemet og valget af samarbejdspartnere bliver lige så vigtigt som at producere de fysiske produkter.

  • Share/Bookmark
Posted in Netværksteori, ehandel, kundeloyalitet, nethandel | Tagged , , , , , , , | Comments Off

Samdriftsfordele i netværksøkonomier for ehandel og nethandel

Virksomhedens syn på samdriftsfordele kan defineres som den efficiens, der ligger i at producere flere produkter, produkt variationer og i at være fleksibel. Fra kundens synspunkt er definitionen et produkt, der er specielt tilpasset til at møde til konkret behov. Begge syn bunder i, at der er en øget efficiens ved at være fleksibel. Samdriftsfordele betyder, at det er mere profitabelt at producere to eller flere produkter i en virksomhed, end hvis man producerede dem seperat. (Panzar og Willig [1981]) Netværkets mulighed for at være fleksibel, giver det uden omkostninger visse samdriftsfordele. Teece [1980] bringer transaktionsomkostninger ind i billedet ved at påstå, at hvis produktionen af flere produkter skaber et behov for at flere salgskanaler, og omkostningerne ved disse salgskanaler overstiger gevinsten ved samdriften, vil der ikke være tale om samdriftsfordele. Det er i forbindelse med nethandel interessant, idet omkostningerne ved at sælge et produkt mere på et e-marked er ganske lille.

Dette påvirker også kundetilfredshed - Det kræver også en google marketing strategi at bruge den rigtige søgeordsoptimering især når det meste i nethandel forgår på svensk, italiensk, tysk, thai, tyrkisk og arabisk.

Hagel og Armstrong [1997] forudså, at virtual communities, i form af nethandel, gør det muligt for virksomheder at kombinere stordriftsfordele med samdriftsfordele, ved at åbne for handel på tværs af meget brede og diversificerede markeder. Et netværk muliggør altså, at der skabes stordriftsfordele i mange forskellige funktioner i virksomheden. Disse stordriftsfordele kan senere ændres til at blive en samdriftsfordel ved at bruge funktionen på tværs af industrielle grænser.

  • Share/Bookmark
Posted in Netværksteori, ehandel, nethandel | Tagged , , , , , , , , | Comments Off

Stordriftsfordele i netværk for ehandel og kundeloyalitet

Normalt har virksomheder visse funktioner, hvor der kunne opnås stordriftsfordele ved at samle dem, men virksomheder går nogen gange på kompromis med disse fordele. Evans og Wurster [1997] bruger bilforhandlere som et eksempel på dette. Bilforhandlere giver oplysninger om produktet i form af udstillinger og test kørsler. De har et lager og leverer bilen. De kan stå for finansiering. De har et marked for brugte biler, og de har faciliteter til vedligeholdelse og reparationer. De fleste af disse aktiviteter er af fysisk karakter, men de er bundet sammen ud fra en betragtning om, at bilkøb skal kunne klares ved hjælp af ét stop. Forhandlerens konkurrencemæssige fordel består derfor af et mix af alle de del komponenter, der er nævnt ovenfor. Ved at samle disse et sted bliver bilforhandleren meget diversificeret, men har ikke noget fokus.

Dette påvirker også kundeloyaliteten - Det kræver også en marketing strategi at bruge den rigtige søgemaskineoptimering især når det meste i ehandel forgår på engelskfransk,spansk eller dansk.

Hvert trin i værdikæden har forskellige stordriftsfordele. I forbindelse med bilforhandleren er der ingen tvivl om, at de enkelte trin kan udføres mere fordelagtigt, hvis de blev udført hver for sig. Fx kunne producenten selv levere informationen om bilen, et firma kunne stå for testkørsler for en række producenter, og et andet firma kunne stå for finansieringen. Producenter af disse ’ubundede’ funktioner kan så få glæde af det Evans og Wurster [1997] kander ’Network economies of Scale’.

I netværkssammenhæng er der direkte sammenhæng mellem antallet af medlemmer og værdien af netværket, og af at være med i netværket. Dette er kilden til stordriftsfordele i netværkstankegangen. Denne selvforstærkende effekt kan være kilden til monopolskabelse, og er i det mindste en effektiv adgangsbarriere for enheder, der ønsker at komme ind på et givet marked. (Shapio og Varian [1999]) Det er også givet, at stordriftsfordele kan medtages fra branche til branche eksemplevis vil den finansielle institution, der formidler billån, også uden problemer kunne formidle lån til eksempelvis både og motorcykler. På samme måde kan hvert led af værdikæden udvide servicen til at omfatte andre brancher, hvor denne service er efterspurgt. Denne form for horisontal spredning kan anvendes i alle brancher, hvor information og service udgør en markant del af ydelsen.

Det helt afgørende spørgsmål i forbindelse med netværk er kontrol. Hvem har kontrollen over bilforhandlernetværket i eksemplet fra tidligere. Det afgørende må være, hvem der har adgang til informationen om kunden. Hver eneste funktion er afhængig af information om kunden, og i virkeligheden kunne enhver af disse serviceproviders kontrollere de andre og bevarer styringen.

Netværksøkonomien påvirker også kundeloyaliteten - Det kræver også en marketing strategi at bruge den rigtige søgemaskineoptimering især når det meste i nethandel forgår på svensk, italiensk, tysk, thai, tyrkisk og arabisk.

Netværksøkonomien ændre forholdet mellem en lille kunde og en tidligere monopolistisk leverandør, ved at benytte nethandel har den lille kunde fået adgang til oplysninger om udbudet af en ønsket varer fra en bred vifte af kilder. nethandel giver kunder mulighed for at spille flere leverandørere ud mod hinanden ved at tilbyde sig som køber. (Hagel og Armstrong [1997])

  • Share/Bookmark
Posted in Kundetilfredshed, Netværksteori, ehandel, kundeloyalitet | Tagged , , , , , , , | Comments Off